Velkommen׀Profil׀Mobildiskotek  ׀Karaokeanlæg׀Support׀Kontakt os׀  Crew Login

 

"Hos os giver musikken det bedste resultat.."

- Mobildiskoteker til enhver festlighed -
 
NT-Light & Sound Gruppen er efterhånden nogle gamle "rotter" i faget. Første mobildiskotek så dagens lys tilbage i 1975, og siden dengang har der ikke været andet end fart over feltet. I dag kan vi præsentere intet mindre end 3 mobildiskoteker under samme fane og af samme kvalitet pr. aften. Derudover er NTLS fast tilknyttet en række samarbejdspartnere, som har varetaget NTLS' gode ry og interesse med samme kompetence som vi selv ville have gjort det. Derfor kan vi med tryghed sige at kunden får den ypperste kvalitet når det kommer til dansevenlig musik og underholdning.
 Diskoteksmusik er ikke kun for de unge
NT-Light & Sound råder over mere end 10.000 musikalske titler sammenlagt. Samlingen indeholder alt fra 60'er musik til de nymoderne toner. Genre som Kitsch, Pop, Rock 'n' Roll, Blues, Dansktop, R'n'B, Dance mm. er repræsenteret. Vores personale er kendt for at kunne læse dansegulvet og dermed sikre kunden at musikken til festen passer med gæsternes ønsker og stemning. Dvs. at alle gæster får rig mulighed for at svinge benene til netop deres foretrukne musikgenre, når NTLS spiller op til dans.
Mobildiskoteker I alle størrelser
Ikke to arrangementer eller lokaler er ens. Derfor har vi aldrig nogen fast størrelse på diskoteket. Vi tilpasser os kundens ønsker, antallet af gæster, samt hvad lokalet tillader os. Vi sørger for at opsætning såvel som nedtagning af anlægget foregår stille og effektivt. Som regel har opsætningen fundet sted omkring en time før gæsternes ankomst. Uanset om det drejer sig om større festligheder helt op til 3000 mennesker eller blot det mere intime begivenhed for familie og venner, så er NTLS på pletten med en løsning, som passer til kundens ønsker om diskotekets størrelse. Vi kan tilbyde diskrete opstillinger, samt bygge en hel idrætshal op med lyd og lys i den helt store klasse. Det eneste vi ikke kan gå på kompromis med er kvaliteten af underholdningen.
Personalet er klar til fest
Personalet os NT-Light & Sound Gruppen fremtræder altid i pænt tøj, som er tilpasset arrangementets type. Vi råder over et meget alsidigt mandskab, der alle har kompetence og overblik til at spille dansevenligt musik og læse publikummet. Personalet ankommer som regel to mand ved mindre private festligheder. Vi sender aldrig mere mandskab ud end nødvendigt, da det er kundens fest, og ikke vores.
Musik for ethvert publikum
Mange kunder kontakter os med stor skepsis. Hovedsagligt fordi man ofte forbinder diskoteker med høj musik - hvis ikke larm, tæppebanker musik og flimrende lys overalt. Den skrøne vil vi gerne være de første til at aflive! Hos NTLS er det kunden der sætter tempoet, niveauet, størrelsen og genren. Vi er blot et redskab til at hjælpe arrangøren med at få den bedste aften muligt. Vi tilpasser os kundens ønsker så vidt muligt og sørger for, at alle gæster får en chance for at svinge benene til netop de toner de gerne vil høre. Om end det drejer sig om bryllupper, skolefester, firmaets julefrokost eller idrætsforeningens månedlige halbal, så er NTLS klar med musikken og ekspertisen, der kan være med til at skabe den helt rigtige feststemning

 

 

NT-Light & Sound Gruppen  ׀  DK-3700 Rønne  ׀  Tel. +45 24 99 87 32  ׀  amh@ntls.dk